Kære cykelvenner

Forårssæsonen er slut og vi kikker ind i sommerferien .

Klubben cykler fortsat gennem hele ferien på de normale tider, men der vil ikke være fast master på hver gang. Har du en god tur i ærmet, så læg den dog gerne op på vores Facebook side. Der kommer altid flere til træning når der er lagt en tur op. Så dine cykelvenner sætter kun pris på dit initiativ

Generalforsamling 2021 mandag den 23. august

Så kan vi omsider få afholdt vores traditionsrige generalforsamling med efterfølgende oste- og pølsebord etc. Generalforsamlingen afholdes mandag den 23. august kl. 19 i Kvarterhuset, og af hensyn til det efterfølgende traktement vil vi bede dig tilmelde dig her: Tilmelding generalforsamling

Under tilmeldingen finder du også Indkaldelse og Dagsorden

BørneTour - søndag den 8. august.

Kom ned på Banegårdspladsen og vær med til at gøre det til en festlig for alle de unge, der forhåbentligt møder op i solskinsvejr. Vi har lavet en spændene kort rundstrækning på 600m. Pladsen er derfor lukket af denne dag. Se mere på https://www.cyklingdanmark.dk/boernetour/

KBC klubmesterskab

Næste afdeling af årets klubmesterskab er torsdag den 26. aug - det bliver "Criterium du KTA" hvis vi kan råde over banen (og ellers sprint). Fælles afgang fra klubben kl. 18 - alle er velkommen!

Hjælp til Pierre Ejendomme Løbet

Vil du hjælpe klubben og stå flagpost eller trafikofficial ved vores Pierre Ejendomme løbet søndag den 5. september? Så skriv dig venligst på via nedenstående google-doc! 1000 tak for din velvilje ??

Børn & Unge

Så nærmer vi os sommerferien og den afsluttende træning blev traditionen tro afsluttet med en tur til is-huset og en velfortjent is. Så nu står den på selv-træning henover sommerferien, invitér gerne dine klubkammerater med, så I kan træne sammen.

Vi starter op igen, når skolernes sommerferie slutter, og den 8. august holder vi BørneTouren, som er for alle, der endnu ikke kører i en cykelklub, så invitér dine venner til at deltage. Det bliver kørt i midten af Kolding på en lukket rute og vi håber, at alle ryttere kigger forbi og gør dagen til noget særligt.

Rigtig god sommer til ryttere, forældre og trænere. Vi ses til august.

Velkommen til 9 nye medlemmer

Vi har i det seneste kvartal fået en del nye medlemmer, så vi siger velkommen til

  • Charlotte Christensen som er startet på dame holdet
  • Albert Lund Gotfredsen som er startet på B&U holdet
  • Chris Holm Christensen, Fredrik Seistrup og Sebastian Rasmussen som er startet på hold 1
  • Rasmus Vonsgart Andersen og Thomas Nørholm som er startet på hold 2
  • Kenneth Holm pg Lars Christiansen som er startet på hold 3
De bedste hilsner og I ønskes alle en rigtig god sommer

Bestyrelse

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851