Børn & Unge træning

 

Vi tilbyder træninger af børn og unge mellem fra 10 år til og med 18 år indenfor landevejscykling tilpasset i alder og niveau.

Vores træningsprogrammer er baseret på retningslinjer fra Danmarks Cykelunion (DCU) for at sikre, at vi følger de bedste praksisser indenfor børne- og ungdomscykling. 

  • Konditionstræning: Opbygning af udholdenhed og styrke.
  • Tekniktræning: Fokus på forbedring af cykelteknik, inklusive sving, bremseteknik, gearskifte, og håndtering samt cykling tæt sammen med andre.
  • Sprint-og hurtighedstræning:  Skiltespurte og intervaltræning.
  • Færdigheder i trafikken: Undervisning i trafiksikkerhed og gode cykel vaner, så alle kan færdes sikker i trafikken.

Træningen er opdelt i flere hold efter fart og distance, så dit barn kommer til at køre med andre på samme niveau. Træningen vil også indeholde tekniske cykel øvelser og sjove konkurrencer. Dit barn vil helt sikkert få pulsen op og sved på panden, men ikke mere end at de har lyst til at komme tilbage til næste træning.

Vi har plads til alle der vil cykle på landeveje uanset om du er med for motionens og fællesskabets skyld eller om du vil køre licensløb og har store ambitioner og måske drømmer om at blive professionel cykelrytter.

http://www.cyklingdanmark.dk/gaa-til-cykling

Vigtigt at vide: For os er sikkerheden for jer allesammen i allerhøjeste højsæde og det er derfor af allerstørste vigtighed, at du lytter nøje og retter dig efter hvad trænerne anviser eller melder ud til dig/ jer inden, under og efter hver træning.  Trænerne har hjemmel til øjeblikkeligt at sende enhver ungdomsrytter der gentagne gange ikke vil efterleve deres anvisninger eller udsætter sig selv, klubkammerater eller træner for uforsvarlig og farlig kørsel under træning hjem, også midt under en træning. 


Sæsontræning landevej. 1. april-1. oktober.

Træningssæsonen på landevejene starter marts/april, så snart vejret tillader at vi kan træne forsvarligt og sikkert på vejene. Vi træner hver tirsdag og torsdag fra kl. 17.00-19.00 med fælles samling på Bøgelund. Vi forventer, at du møder op i god tid og med en cykel der er køreklar, så du er klar til træning kl. 17.00. 

Husk, at det er vigtigt at du har spist et godt måltid mad inden du møder op til træning så din krop har godt med energi at køre på under hele træningen.

Husk, at tage tøj på efter vejret. Hold øje med vejrudsigten så din påklædning passer efter vejret. Husk også, at medbringe fyldte drikkedunke, gel/bars, værktøj såsom f.eks. dækjern, ekstra slanger, patroner o.lign.

I løbet af landevejssæsonen har vi fælles træninger med Vejle og Middelfart cykelklubber som tilrettelægges løbende og når det passer ind i alle tre klubbers kalendere og træninger.  Vi forsøger at gøre det ca. en gang om måneden.


Trænere i sæsonen:

•    Peter Myrvig

•    Anna Tollestrup Petersen

•    Mark Rüdinger

•    Chris Hansen

Hjælpetrænere:

•    Simon Østermark Andreasen

•    Kenneth Bruun Bjærre

•    Martin Gustavson 

•    Michael Hougaard Luther Madsen

•    Jonathan Kiel Thormann

•    Nis Peter Grau


Vintertræning:  oktober til april.

Vintertræning er lige så vigtigt som cykeltræningen på landevejene i foråret og sommerperioden. I vinterperioden opbygger du musklerne, en stærk core og smidighed som styrker og udvikler dig som cykelrytter så du starter den nye sæson op i tiptop form.

Mark Rüdinger og Anna Tollestrup Petersen står for al træning i vinterhalvåret.

•    Hver tirsdag og torsdag mellem kl. 16.00- 19.00 mulighed for at træne på E-cykle i klubben.

•    Hver onsdag fra kl. 17.00-18.30 har vi træning der er målrettet til cykling, træningen foregår i minihallen ved KIF stadion.

•    Du skal tilkendegive om du kommer til træningerne eller ej på de opslag Mark hver uge lægger ud på FB-ungdom.


Odense cykelbane:

Ca. 4 gange i løbet af vintersæsonen, to gange inden jul og to gange efter nytår, kører vi til Odense cykelbane og træner eller kører turnering. Det er typisk enten lørdag eller søndag og træningen varer ca. 3 timer pr. gang. Der tilbydes altid fælleskørsel tur/retur fra/til klubhuset, hvor I forældre selv afleverer og afhenter. I er selvfølgelig også selv velkommen til at køre med til Odense. 


Klubmesterskab:

KBC B&U Klubmesterskab- kun for børne- og ungdomsmedlemmer afholdes hvert år inden landevejssæsonen slutter.


Camps og træningslejre:

Vi afholder i samarbejde med BGI to bike camps for alle klubber i hele landet. I uge 27 og i uge 42. begge camps ligger fra søndag til og med tirsdag i begge uger.


Horsens træningslejr.

Lige inden sæsonstart på landevejene deltager vi hvert år på Horsens træningslejr.


KBC`s egen Camp på BGI Akademiet.

Vi afholder vores egen interne bootcamp på BGI Akademiet. Denne camp er ikke en bike camp og du skal derfor ikke have cykel med.

Bootcampen er en social og fællesskabscamp, hvor vi har det sociale og fællesskabet i fokus og så skal vi også have det sjovt.

Der vil på forhånd være lavet et program med forskellige aktiviteter for alle dage og der er selvfølgelig både trænere og forældrehjælpere med. Vi lægger alle arrangementer ud på vores FB-side for ungdom.







Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851