Referat ordinær generalforsamling i Kolding Bicycle Club

Tirsdag den 14. januar 2025 kl. 19.00

i Kvarterhuset, Junghansvej 121, Kolding.

 

Dagsorden 

 

Formand Johnny Poulsen bød velkommen til årets GF. Takkede for fremmødet! 

1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Jesper Møller-Iversen. Ingen modforslag. Jesper accepterede. Konstaterede at indkaldelsen til GF er udsendt rettidigt og at GF dermed er beslutningsdygtig. 

2. Beretning om KBC’s virksomhed i det forløbne år ved Johnny

Et godt år for KBC - Vi er 314 medlemmer, hvilket er 19 flere end i 2023. 

Fremgangen ligger først og fremmest på det vi kalder klassiske motionister, hvor der er kommet 15 nye medlemmer.

I 2024 øgede vi det store antal BU uden at gøre noget for at tiltrække nye medlemmer, da vi prioriterede at fastholde dem vi har og kunne tilbyde dem sikker træning, med hjælp fra de 4 faste trænere og 7 forældre, der agerede hjælpetrænere... Så nu er der 45 medlemmer i alderen 10 til 18 år, hvilket er 4 flere.

Antal kvindelige medlemmer er fastholdt og vi er 33 i dag. KBC er en af de klubber i Danmark der har flest B/U og kvindelige medlemmer. Onsdagsklubben er gået lidt ned i medlemsantal til 55 medlemmer, men holder en række gode arrangementer hele året igennem. Og nu Gravel også blevet en del af klubtræningerne – tak 

I 2024 var der 44 licensryttere i klubben og vi har 4 ryttere der skal køre professionelt i 2025 – Kasper Asgreen, Dennis Lock, Asger Paaske Frederiksen, Andreas Stenstrop Madsen og desuden er Anton Paaske Frederiksen, der skal køre på Aalborg taltenthold  pg er udtaget til bruttolandsholdet i U19. 

I slutningen af 2024 har Anna Tollestrup Petersen og Mark Rüdinger gennemgået DCU trænerkursus, som vi ser frem til at få glæde af.

Klubbens økonomi er stadig sund og danner et godt grundlag for klubbens videre færden. Derfor er det bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen, at kontingentet fortsætter uændret.  Der har været afholdt mange aktiviteter i året der er gået - her er de væsentligste:

  • Lasse Normann Hansen foredrag i februar.
  • Deloitte løbet i maj med rekordoverskud.
  • Post Nord Danmark Rundt med start i Kolding.
  • Der blev igen afholdt den nye form for klubmesterskab, hvor der er deltagelse af både kvinder, børn og mænd – den stor succes. Poul Bentsen vandt herrernes mesterskab. Vinderne i B/U blev – piger Rebecca Fabricius, U19 Magnus Stockmarr, U17 Magnus H.L. Madsen, U15 Ludvig Theodor Nymark, U13 David Thomann. . I gruppen for flest indkørte point vandt Hans Henrik Andersen i gruppen over 40år og Mark Eriksen under 40 år.
  • Årets mest trofaste B/U rytter – Mads Peter Grau
  • Årets kammerat i B/U – Malthe Madsen
  • Årets kvinde – Lone Bonde Nielsen
  • Flest point- Andreas Stenstrop Madsen
  • De nye e-cykler har været en stor succes og bliver brugt flittigt.
  • De mange licensryttere betød også, at vi fik fire ansøgninger til Elitepuljen og kunne udbetale i alt 20.000,- kr. i støtte.
  • VI har afholdt en række nye klubsamlinger i sommerperioden, hvor vi efter træning har samledes om en is eller grill. Stor deltagelse.
  • Tak til vores mange mastere, landevejsudvalget, gravel udvalget, trænerne i B/U og ikke mindst til de mange forældre i B/U – alle yder et meget vigtigt arbejde for klubben.
  • En stor tak til vores sponsorer, uden dem ville vi ikke kunne lave det store arbejde for B&U i 2023.
    1. Deloitte
    2. Middelfart Sparekasse
    3. Stark
    4. Konggaard
    5. Autocentralen
    6. BGI idrætsefterskole

 

2025

Et spændende år går os i møde, med mange aktiviteter.

  • B/U løb på Odense cykelbane i januar og februar.
  • Hanna Granth foredrag i februar.
  • BørneTour den 25. maj.
  • Deloitte og Bording Cup løbet den 14. juni.
  • BGI bikecamp i juli og oktober for B/U
  • Fortsætte med Master modellen, på de forskellige hold, som fungerede virkeligt godt i 2024
  • Gravel cykling er den nye trend og vi har oprettet er Gravel-udvalg.
  • Fælles is-tur.
  • Fælles tur til kro/cafeteria i nærheden.
  • Klubmesterskab for alle hold i klubben.
  • Vi har desuden sat nogle ekstra penge af til ekstraordinære arrangementer og ture, men mere om det under budgettet.

 

 

Ved denne generalforsamling stopper Claus Schou Nielsen. Vi vil gerne sige tak for en kæmpe indsats for landevej.

Til sidst vil vi gerne takke medlemmerne for den positive opbakning, der har været til bestyrelsens arbejde og ikke mindst tak til dem har hjulpet med diverse opgaver, til gavn for os alle i KBC.

Der blev klappet af formandens beretning. Ingen opklarende spørgsmål.

3. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår at der i 2025 bliver uændret (300 kr) kontingent. Klubben har en sund økonomi, så ingen grund til ændringer. Ingen indvendinger. Besluttet.

4. Fremlæggelse af regnskab og budget

Regnskab

Kasserer Kim Henneberg gennemgik årets nøgletal – indtægter og udgifter fremlagt og gennemgået.

Klubben havde indtægter på i alt 349.258,- kr mod budget på 311.800,- kr. Merindtjeningen skyldes medlemsfremgang samt et særdeles vellykket Deloitte Løb.

Udgifterne var på 399.914,- kr, hvilket var meget tæt på de budgetterede 342.990,- kr

Samlet set gav 2024 et overskud på 9.343,- kr mod et budgetteret underskud på 31.190,- kr.

Likvide beholdning ultimo 2024 var: 

Driftskonto                                                                     206.386,- kr

Elitepulje                                                                          147.281,- kr

Veteraner                                                                            23.699,- kr

Likvide beholdninger total                                377.366,- kr

 

Budget 2025:

Det fremlagte budget viste indtægter samlet på 344.500 kr. og forventet udgifter samlet på 380.500 kr hvilket giver et forventet underskud på 36.000 kr. 

Det planlagte underskud skyldes et øget aktivitetsniveau til arrangementer,

5. Behandling af indkomne forslag.

Bestyrelse fremsatte to forslag til vedtægtsændringer:

§3 Klubbens medlemskab

Ændres fra: 
KBC er tilsluttet Dansk Idrætsforbund, Dansk Cykel Union, DGI, SSC, og Jysk Distrikt, og er forpligtet til at efterleve de gældende vedtægter for disse sammenslutninger.

 

Ændres til:

KBC er tilsluttet Dansk Idrætsforbund, Dansk Cykel Union, DGI, og DCU Jysk Distrikt, og er forpligtet til at efterleve de gældende vedtægter for disse sammenslutninger.

Baggrunden for forslaget er at SSC er ophørt. Desuden en præcisering af, at der menes DCU Jysk Distrikt.

§8 KBC’s ledelse

Ændres fra:
Klubben ledes af en Bestyrelse på 7 medlemmer, der består af: Formand, Kasserer og en repræsentant for hver af områderne: Børn og Unge, Landevej, MTB/Cross, Veteran og Materialer/Lokaler/Tøj.

Ændres til:
Klubben ledes af en Bestyrelse på 7 medlemmer, der består af: Formand, Kasserer og repræsentanter for områderne: Børn og Unge, Landevej, Gravel, Veteraner, Kvinder, Materialer/Lokaler og Tøj.

Baggrunden for forslaget er at vi i praksis ikke dækker MTB og Cross, samt at vi ønsker Gravel og Kvinder dækket i bestyrelsen.

Begge forslag vedtaget med klapsalver.

6. Valg af Formand

Johnny Poulsen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Johnny valgt. Meddelte samtidig at han agter at trække sig om 2 år. 

7. Valg af bestyrelse.

Claus Schou Nielsen – modtager Ikke genvalg. Bestyrelsen har en kandidat: Lone Nielsen. Villig til at opstille. Ingen andre ønskede at opstille. Lone således valgt.  

Niels Tange Christensen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Valgt.

Tom Larsen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Valgt.

 8. Valg af revisor

Jens-Peder Frøslev Nielsen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Valgt.

 9. Valg af suppleanter (for bestyrelsesmedlem og revisor)

Bestyrelsessuppleant: Christoffer Andersen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Valgt.

Revisorsuppleant: Ivan Christensen – modtager genvalg. Ingen modkandidater. Valgt.

10. Evt.

Entré til Hanna Grant arrangement tirsdag den 4. februar er på 50 kr. og man må gerne invitere andre med. Omkringliggende cykelklubber inviteres ligeledes.

KBC er indstillet til årets cykelklub. Hædring uddeles samme aften som Hanna Grant-oplægget. 

Bestyrelsen takkede Claus Schou for mangeårig indsats i bestyrelsesarbejdet og han modtog et par gode flasker rødvin.

Dirigent Jesper modtog ligeledes et par gode flasker rødvin for veludført gerning.

Dirigenten takkede afslutningsvist for god ro og orden under hele GF og formand Johnny Poulsen lukkede derefter GF2025 ned. 

Herefter blev der serveret det traditionelle oste-/pølsebord fra Osteriet flankeret af lækker vin og vand.

Referent: Morten Freitag

 

Referat godkendt:

 

Jesper Møller-Iversen

Dirigent

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851