Kære cykelvenner

Vi er jo lidt låste af Coronaen og reglerne om forsamlinger, men mon ikke det snart lysner

KBC og Corona restriktioner

  • Mødelokaler
    Vi må fortsat bruge lokalerne til møder etc. Men sørg endelig for at spritte godt af inden du går ind i klublokalet og såfremt du har de mindste symptomer eller du har været i nærkontakt med en smittet, så bliv hjemme jvf reglerne.

  • E-cykling
    Vi følger DIF's henstilling om ikke at dyrke indendørssport sammen med andre. Det betyder for os, at vi godt kan benytte vores E-cykler, men kun én ad gangen. Du kan se på vores hjemmeside når du bestiller, om der er en anden som har booket på samme tidspunkt.
  • Udendørs cykling
    Ingen restriktioner ud over vejrliget. Så bare hæng i

Bestilling af cykeltøj:

Vi sætter en ny bestilling af cykeltøj i gang med deadline 16. januar, så vi kan få det hjem når sæsonen for alvor starter. Vi har ikke fået bestillingslinket endnu, men lægger det på hjemmesiden straks vi har fået det.

Der er prøveaften i klubben mandag d. 10. januar kl. 19-20.

Udsættelse af generalforsamling

Grundet Corona situationen har vi besluttet at udsætte generalforsamlingen, som skulle være afholdt den 20 januar. Vi håber at kunne gennemføre den i slutningen af februar eller i marts måned. Ny dato vil selvfølgelig blive meldt ud, så snart vi er klar til det.

Foredrag i februar udsat.

Vi har fået en aftale om et foredrag med Matti Breschel i begyndelsen af februar, men det udsættes desværre også. Grundet situationen er det også svært for Matti at sige en dato hvor han kan, da hans kalender ændrer sig hele tiden.

Men ellers glæder vi os bare til at det igen bliver forår og kan få mange gode ture sammen på cyklen. I ønskes alle et godt nytår.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851