Kære cykelvenner. Her er nyt fra din cykelklub
Deloitte løbet på søndag….vigtigt!!!
Det er nu din klub har brug for dig.
Der er desværre løbet et par afbud ind og vi mangler derfor et par hjælpere til weekenden - især 2-3 personer, der kan køre førebiler/kommissær-biler søndag i tidsrummet kl. 9-16.
Kom nu lige gutter - der er ingen løb at køre, hvis der ikke er nogle, som arrangerer. Og denne ene gang om året er det altså OS!!! Vi skal gå forrest og så ellers være super taknemmelige for den hjælp, som de resterende klubmedlemmer yder!
Onsdag morgen er der over 500 tilmeldte til vores løb og med de sædvanlige efter tilmeldinger kommer vi nok op på 600. Og der stiller 28 ryttere op i KBC tøj. Så mange har vi aldrig været før -det bliver en fest. Og tak til alle jer der kommer og hjælper til med, at løbet bliver en succes.
Fælles klubtur til Juelsminde
Søndag den 26. maj arrangerer vi en fællestur til Juelsminde for hele klubben. Der er arrangeret en fælles rute rundt i området, hvor man som udgangspunkt kører i sin “normale” gruppe, og så slutter vi af med fælles frokost kl 13.
Man sørger selv for transport frem og tilbage og bestiller mad på forhånd og betaler på stedet. Så det er en forpligtende tilmelding. Du kan læse mere og tilmelde dig senest den 17. maj her: Juelsminde turen
Vi håber at se rigtig mange KBC’ere til en social tur i det skønne østjyske område ved Juelsminde
Nyt fra landevej
I lighed med sidste år arrangeres der kriterium en hverdagsaften. I år bliver løbet afviklet den 11. juni. Arrangementet er for hele klubben og nærmere information gives i næste nyhedsbrev.
Klubmesterskabet flyttes fra den 22. juni til den 24. august. Årsagen er manglende tid til afvikling hos arrangørerne og fordi vi ikke ønsker at kriterium og mesterskabet ligger tæt på hinanden.
Første klubaften
Årets første klubaften bliver den 7. maj. Vi kører en social tur, der er denne aften mulighed for at møde cykelkammerater fra de andre hold. Vi arrangerer to ruter, en lang og en kort hvor du selv vælger hvilken rute du ønsker at køre. Efter træning tilbyder klubben en forfriskning. Måske en is, sodavand eller noget helt tredje. Glæd dig.....
Børn & unge
Maj måned byder på flg. aktiviteter;
5. maj. KBC`s eget Deloitte løb. (KBC-pavillon sættes op)
9-10-11. maj: Tour de Himmelfart i Odder (KBC-pavillon sættes op)
18. maj: Horsens cykelløb (KBC- pavillon sættes op)
21 maj: Fællestræning på Middelfart-ruten uden grus stykket.
21. maj: Fællesspisning kl. 18.30. Tilbyd gerne din hjælp til madlavning/kagebagning.
25 maj: Middelfart cykelløb (KBC-pavillon sættes op)
I forhold til ”Ren natur” (affaldsindsamling langs Kolding å) i juni afventer vi stadig en dato.
Onsdagsklubben
Så er det forår. Der er og vil blive arrangeret ture for Onsdagsklubben på facebookgruppen "Veteraner på fredagstur"
Hvis man ikke har meldt sig på gruppen endnu, så skynd jer. Det er nu vi rykker.
Vi håber at se mange til de kommende træninger, på jeres flotte nypudsede cykler.
God vind og vi håber alle får en god og sikker sæson!
Bestyrelsen