Kære cykelvenner i KBC
Her er så lidt nyt om de kommende aktiviteter i din cykelklub.
Vi starter med at ønske tillykke til alle klubbens licensryttere med de flotte resultater som KBCerne hiver hjem i licensløb, inkl. Master DM🙂. Ønsker du at læse mere om det kan du følge events og resultater på: https://www.cyklingdanmark.dk
Klubaften torsdag den 4. Juni (Husk det er torsdag)
Klubaften torsdag den 4. Juni kl 18.00 fra klubben i samlet flok til Køreteknisk Anlæg på Vranderupvej. Det køres som det traditionsrige Criterium på KTA. Det bliver 45 minutter med fart på og ondt i stængerne, men alle kan være med. Efterfølgende vil der være pølser og en øl/vand.
Hvis vejrguderne leverer regnvejr, så vælger vi at aflyse af hensyn til risiko for styrt.
Klubtur søndag den 7. juni
Kom med på en fælles social klubtur til Møllers Fiskehus ved Båringvig. Der er afgang fra KBC parkeringspladsen kl 9.00. Vi cykler holdvis forskellige ruter til Fyn afpasset så alle kan være med.
Vi er ved kroen til en frokost kl 11.30 - 12.00😊 Tilmelding er lukket.
Sommerferie i KBC
Juli måned er lig med SOMMERFERIE. Vores dygtige mastere er ikke forpligtet til at afvikle træning. Har du lyst til en cykeltur, så slå den op på vores facebook side og få selskab på turen. Vi opfordrer medlemmer til at dukke op og holde formen ved lige.
På den anden side af sommerferien venter første klubaften tirsdag den 4. august🍦og klubmesterskab 🏆lørdag den 15. august, samt Skofa BørneTour søndag 23.august
Onsdagsklubben på biksemadstur
Onsdag den 10. juni kører vi vores årlige tur til Seggelund, hvor der vil blive serveret biksemad og en øl eller sodavand.
Der er afgang fra klubben kl. 9.00, efter endt morgenmad. Turen er gratis for Onsdagsklubbens medlemmer, men kræver tilmelding her senest på søndag: Seggelund
KBC B&U
Fællestræning for dem af jer der skal køre løb i Haderslev:
Tidspunkt: Torsdag d. 4. juni kl. 17.30. Lokation: Haderslev Rådhus, Chr. X´s Vej
Hvis du ikke kan nå det til kl. 17.30, laver vi en opsamling efter første runde. Ruten er ikke så lang, så det er nemt at støde til.
Klubaften på KTA:
For jer der ikke skal køre løb i Haderslev, foregår træningen torsdag d. 4. juni på KTA.
Vi mødes som vanligt på parkeringspladsen ved klubhuset kl. 17.00 og køre i samlet flok ud til køreteknisk anlæg, hvor vi lige varmer op med et par runder, inden de voksne støder til kl. 18.00.
Som skrevet længere oppe i nyhedsbrevet vil der efterfølgende være pølser og sodavand som afslutning.
Cykelløb for licensrytterne:
Lørdag d. 6. juni er der cykelløb i Haderslev (U23 DM Haderslev- Vejen BC). Tilmelding foregår på Sportstiming.
Fællesspisning:
Tirsdag d. 16. juni kl. 18.30 er der grillmad hos Mads, Pia og Nis Grau. Det er blevet en meget hyggelig tradition at Pia og Nis inviterer os ind til grillmad i juni måned 😎
Der kommer opslag på Facebook med info og adresse.
Istur:
Torsdag d. 25. juni er sidste træning, inden vi går på sommerferie. Efter træningen vil der være is, sodavand og hygge i klubhuset, inden vi ønsker hinanden tak for en super forårssæson og en god sommer.
BGI Bike Camp:
Søndag d. 28. juni til tirsdag d. 30. juni drager vi igen af sted til BGI Akademiet på sommer bike camp.
Vi har brug for lidt hjælp fra jer forældre til at tage med som hjælpetrænere på de træningspas der er samt evt. som poster. Der vil være fuld forplejning til jer. Og en seng til dem af jer der overnatter.
Indtil videre er Chris, Malde og Mads med som trænere/hjælpetrænere alle tre dage, men vi kan godt bruge yderligere en tre-fire voksne hjælpere. I kan melde ind til Vibeke ved at sende en sms på: 30692534.
Vi kan bruge al slags hjælp:
-Hvis du kan hjælpe en af dagene i nogle timer.
-Hvis du har mulighed for at tage med alle tre dage.
-Hvis du har mulighed for at hjælpe en hel dag eller en aften.
I dagtimerne kan opgaverne bestå i;
-At cykle med på et eller flere træningspas.
-At stå post et sted på ruten.
-Hjælpe ved de øvrige aktiviteter på eller omkring BGI
I aftentimerne:
-Hjælpe med aften aktiviteterne/ aftenhygge
-Hjælpe med at få de unge mennesker i seng
Der kommer praktisk information ud på mail til jer der har mulighed for at give en hånd med.
Social klubtur:
Fredag den 31. juli til søndag den 2. august smutter vi til Landal Søhøjlandet med 13 unge B&U'ere og 8-10 voksne hjælpere/trænere på en kombineret cykel- og social weekend hyggetur, hvor vi både har mulighed for at udfordre de Silkeborgske bakker, se lidt Postnord Danmark RUNDT, bade i søerne eller badelandet, spise, hygge, spille og have det sjovt.
Vi glæder os til at komme afsted og være sammen med jer😀. Der kommer info ud når planlægningsudvalget har de sidste detaljer på plads.
De bedste hilsner med ønske om en god og sikker sommer.
Bestyrelsen