Kære cykelvenner i KBC

Her er så lidt nyt om de kommende aktiviteter i din cykelklub.

Klubaften med julebanko i morgen tirsdag 2. december kl 19.00

Vel mødt til en hyggelig aften med æbleskiver, sodavand, gløgg og 5 runder banko med en række og pladen fuld. Vi har fede præmier. Fra Matas (Bente) og Osteriet ( Kit) og vores klubsponsorer har doneret præmier. I år vil hovedpræmien være 2 billetter til DRs Sportsgalla i Boxen i Herning lørdag den 3. januar.

Alle er velkomne. Kom og del anekdoter fra sæsonen med dine cykelvenner.

Landevej og Gravel starter fra klubben lørdage eller søndage kl 9.30

Alle er velkomne til at slå en tur op. Hold øje med FB med beskrivelse af tur og tidspunkt. Vi forsøger at niveau-inddele os efter de fremmødte på dagen. Gravel hold 1 er landevejs hold 1-2 ryttere og Gravel hold 2 er for landevej hold 3-4 ryttere.

Hold 1 
Er for den ambitiøse rytter der søger et konkurrencepræget træningsmiljø. På dette hold må der forventes en masse fartleg af forskellige længde. Man skal være robust og have en god udholdenhed.
 Hold 2 
Er for rytteren der søger en gravel oplevelse med mere fokus på det sociale. Tempoet tilpasses så alle kan være med. 

Onsdagsklubben

Nyt start tidspunkt: Fra onsdag den 3.december 2025 starter vi op kl.9.00 med morgenkaffen. Afgang på cykel kl. 9.30

Julefrokost: Onsdag den 10. december kl.12.00 har vi vores årlige julefrokost. Deltagelse kræver tilmelding senest mandag den 8. december. Tilmelding her: Julefrokost

Egenbetaling er 50 kr. pr. person.

Mallorca 2026

Tag med dine cykelvenner i KBC  til Mallorca. Turen arrangeres af Ove Kristensen fra Onsdagsklubben og er målrettet Onsdagsklubben, men udbydes til alle i KBC.

Det bliver den 12 maj. Læs mere og tilmeld dig her: Mallorca 2026

Kolding Fritid og Idræt Award show 26. januar.

Det årlige show bliver afholdt på hotel Comwell og i år har vi indstillet vores ungdomstræner Anna Petersen til ungdomslederprisen.  Desuden bliver Asger Paaske Frederiksen hyldet, som dansk mester i e-cykling og Magnus Madsen, som dansk mester i enkeltstart i U17. Vi har også indstillet Magnus Madsen til årets talent, men er desværre ikke blevet nomineret.  

Hvis du vil være med til at fejre dem på en festlig aften og det er gratis, så kan du bestille billetter her - https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/events/fritid-og-idraet-award

Børn & Unge

  • E-cykling: Der er god opbakning til E-cykling især om tirsdagen og vi vil da også gerne have fyldt op om torsdagen, så meld jer endelig til :0)

  • Odense Cykelbane: I lørdags var Johnny igen på Odense cykelbane med en flok unge KBC`er og han kunne berette om en super god opbakning til arrangementet med 30 entusiastiske børn og unge og stor ros fra forældrene for et godt arrangement.

  • Julehygge: Dato er ikke helt på plads i skrivende stund, men den kommer asap på fb.

  • B&U`s egen camp: Nu nærmer tiden sig for KBC´s egen interne bootcamp for alle ungdomsmedlemmer på BGI Akademiet og I kan godt begynde at glæde jer maks for Mark har lavet det vildeste og sjoveste program til jer :0)… og nej, I skal IKKE have cykler med på denne Camp. I kommer helt sikkert til både at få svedt noget tran, blive udfordret, få rykket jeres egen grænse for hvad I tror I kan og opleve, at I er fælles om alle oplevelserne og at der altid vil være en der har jeres ryg. Det bedste af det hele er, at I kommer til at have det sjovt, hygge jer, grine med hinanden.....og måske også lidt af hinanden:0) Det bliver den vildeste, fedeste og hyggeligste bootcamp I kommer til at starte 2026 ud med at opleve :0)

    Lokation: BGI Akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld.
    Startdato: Fredag d. 16. januar kl. 17.00.
    Slutdato: Søndag d. 18. januar kl. 15.00.
    Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 30. december. 2025

    Tilmelding og betaling på klubmodulet og du tilmelder dig via hjemmesiden her: https://kbcm.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=101

    I skal selv medbringe dyne, pude, lagen, idrætstøj/fortøj, håndklæder, toiletsager, tøj, ekstra fodtøj/overtøj og hvad I ellers vil have med.
    Det koster 480,00 kr. pr. person og beløbet dækker fuld forplejning alle camp dage.
    For jer der skal have specialkost, er det vigtig at I skriver det når I tilmelder jer og husk at skrive jeres fulde navn.

Kommende klubaktiviteter

Sæt kryds i kalenderen til kommende datoer 2026 sæson.

  • Generalforsamling tirsdag den 20. januar kl 19.00 i Kvarterhuset på Junghansvej. Indbydelse og dagsorden udsendes senere.
  • Lars Bak deler anekdoter på Kolding Gymnasium tirsdag den 3. februar kl. 19.00
  • Førstehjælpskursus lørdag den 14. februar i klubben.
  • Kend din cykel aften m/k tirsdag den 10. marts i klubben.
  • Deloitte løbet søndag den 10. maj. Her håber vi på jeres opbakning. Vi får som sædvanlig brug for mange hjælpende hænder til opstilling lørdag den 9. maj og på selve løbsdagen, nærmere info følger.

Bestyrelsen takker alle vores sponsorer for jeres støtte til klubbens aktiviteter.

Bestyrelsen takker alle ryttere og frivillige for et dejligt cykelår 2025 og vi ønsker jer alle en glædelig (h)jul og Godt nytår.

De bedste hilsner

Bestyrelsen


Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851