KBC Nyhedsbrev - Januar 2023


Tak for et super cykelår, hvor Tour de France fik Danmark og Kolding til at stråle, ikke mindst takket være KBCs hjælp til afviklingen i Kolding. Det er virkeligt blevet værdsat i kommunen.


Generalforsamling onsdag den 18. januar

Husk at tilmelde dig, hvor der bliver ost- og pølsebord og lidt at drikke. Og så skal vi bl.a. beslutte hvordan vi skal afholde vores 90 års fødselsdag til efteråret og høre om andre spændende aktiviteter i 2023. Tilmelding her: https://kbcm.dk/cms/EventOverview.aspx" title="">Tilmelding Generalforsamling


Foredrag med Michael Mørkøv

Vi har fået tilsagn fra Michael Mørkøv med et foredrag om hans liv på cyklen. Nu skal vi bare finde en dato, der kan indpasses i hans travle cykelkalender - vi håber på starten af februar. Vi vender tilbage så snart vi har datoen.


Nyt træningsudstyr i KBC

KBC har her kort før nytår investeret i et lille stk. elektronik ved navnet Graspor. Det giver mulighed for at teste sig selv (ude såvel som inde!) og se, om den træning, man laver, giver udbytte og fremgang. Det er en lille sort boks, som placeres på låret under dine cykelbibs og som måler ilt-indholdet i blodet i den store lårmuskel (ved hjælp af NIRS - near infra red spectroscopy - svarende til den lille clip, som man måske har prøvet at få på fingeren på sygehuset!). Det sætter dig i stand til at finde 2 interessante belastninger: Din aerobe tærskel (overgangen fra primært fedtforbrænding til primært kulhydratforbrænding) samt din anaerobe tærskel (overgangen fra kulhydratforbrænding med ilt til kulhydratforbrænding uden ilt som medfører kraftig mælkesyredannelse). Ud fra dette fastlægges dine 5 træningszoner, og du kan nu gå i gang med mere systematisk træning. Det kræver ideelt set en effektmåler (populært - men lidt forkert - kaldet en watt-måler!), men pulsmåling kan med visse forbehold også benyttes.

Den lille tester kan lånes i 3 dage ad gangen ved booking via vores hjemmeside og udleveres/tilbageleveres ved enten Claus eller Morten. Vi påtænker at lave et par demo-aftener og en instruktionsvejledning i det nye år. Hvis du ikke kan vente så længe, kan du læse mere her https://www.cykelstart.dk/test-graspor-muskelperformance/">https://www.cykelstart.dk/test-graspor-muskelperformance/ eller selv søge efter mere info.


Børn og Unge

Vi forsætter med gymnastik og leg om mandagen.

Der er forældremøde den 4/1 kl 18 i klubhuset, hvor der fortælles om aktiviteterne fra januar frem til juli. Du kan stadig nå at tilmelde dig på B/U Facebook siden https://www.facebook.com/groups/915583918507954">https://www.facebook.com/groups/915583918507954

Vi prøver banecykling i Odense 8. og 29. januar fra 11-15 og der er tilmelding på følgende side https://www.sportstiming.dk/event/11836">https://www.sportstiming.dk/event/11836


Veteraner

Aktivitetsniveuet på cyklen er ikke ret stort, men til gengæld er der mange der går en tur. Der fortælles mange sande og mange røverhistorier, meget åndelig føde.

Vi havde en god julefrokost. Det er noget vi kan. Og jeg vil gerne sige tak for hjælpen til alle. Og en særlig tak til JØRGEN, Jørgen og John for et smukt dækket bord.


Kvinder

Repræsentanter for kvindegruppen vil mødes snarest muligt for at få en oversigt over de motionsløb, der ligger næste år for at kunne aftale fælles deltagelse. Og masterne mødes for at planlægge sæsonen.


Pierre Ejendomme Løbet 2023

HUSK allerede nu at få reserveret weekenden, hvor vi afholder Pierre Ejendomme Løbet 2023. Vi får brug for Jeres hjælp lørdag den 29. april til opstilling i tidsrummet kl. 17-20 samt på selve dagen søndag den 30. april enten kl. 8-13.30 eller kl. 13-18. Du kan allerede nu skrive dig på en opgave i dette link https://docs.google.com/document/d/1PtgZtW2Uei3QuhZnEBJKbM6PgKx6VaIPtgKXVVYTICw/edit?usp=sharing">https://docs.google.com/document/d/1PtgZtW2Uei3QuhZnEBJKbM6PgKx6VaIPtgKXVVYTICw/edit?usp=sharing


Vi ønsker jer alle et godt nytår og glæder os til se jer på cyklen igen.


De bedste hilsner

Bestyrelsen

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851