Kære cykelvenner
Her er lidt opdatering på hvad der sker i din cykelklub.
Jubilæumsfest - sidste frist i morgen 1. september
Der er i skrivende stund 114 tilmeldte og hvis du gerne vil deltage i klubbens store jubilæumsfest, så er det nu du skal rykke. Sidste frist er i morgen den 1. september. Bemærk festudvalget laver en bordplan, hvor der tages hensyn til alder, hvem man kender osv. - vi vil gøre vores yderste for at planen bliver god. Du tilmelder dig her: Tilmelding
Justerede træningstider fra næste uge
Nye træningstider fra tirsdag den 5. september. Her starter vi kl. 17.30, da det bliver tidligere mørkt.
Få tilskud fra KBC Eliteudviklingspulje
Det er nu der kan søges støtte i Eliteudviklingspuljen og sidste frist for ansøgning er den 15. oktober. Se mere på https://kbcm.dk/eliteudviklingspulje
KBC Sponsoraftaler skal fornyes
Sponsor aftaler - det er i efteråret vi skal have fornyet vores sponsor aftaler. Hvis du kender en eller et firma, der kunne være et muligt emne, så giv en fra bestyrelsen besked. Og hvis du kender nogen, der vil give en støtte til B/U allerede i år, vil det være super. Grundet alle de nye medlemmer i B/U, mangler vi for første gang i mange år, penge til B/U.
Børn og Unge
B/U - fællesspisning torsdag den 7. september kl. 18.30, hvor der informeres om efterårets og vinterens aktiviteter. Tilmelding på Facebook siden for B/U medlemmer.
Den 28. september indgår KBC B&U i et projekt med P3 og DGI om at aktivere unge i alderen 15 til 25 år. Vi kombinerer med en hyggelig grilldag.
Klubmesterskab for B&U afholdes søndag den 8 oktober. Skriv det i kalenderen og mere info kommer senere.
KBC Kvinder
Vi holder introdag for nye kvinder søndag den 3. september kl 13, hvor vi håber at se nye kommende medlemmer. Husk som altid at prikke til veninder, koner, kærester… Vi gjorde i hvert fald også en ihærdig indsats for at fortælle om vores kvindegruppe, da vi havde en stand i forbindelse med Børnetouren og Tour of Scandinavia.
Der er gang i rigtig mange forberedelser og gode ting til kvindernes weekendcykeltur 8.-10. september, hvor vi både skal nyde bakkerne og det smukke landskab i Odsherred og dyrke lidt yoga, wellness og spise lækker mad. Der er stadigvæk ledige pladser til kvinder i klubben.
Tøjbestilling
Så er det blevet tid for bestilling af vintertøj. Denne gang kører vi udelukkende vinterprodukter som er: Cykeltrøje med lange ærmer, vinterjakke, vind/regnvest med aftagelige ærmer samt lange bukser uden indlæg. Der bliver således ikke muligt at bestille kort trikot og korte bibshorts. Kort trikot er vi lagerførende i alle størrelser. Så har I behov for kort trikot kan I give mig et kald, eller komme forbi på prøvetidspunkterne. Vi har også lidt bibshorts på lager.
Vi holder prøvedag lørdag formiddag d. 2. september kl. 10.00 – 11.00. Bemærk at det tøj der kan prøves, udelukkende er kort trikot og bibshorts. Passer man XL i kort trikot passer man også XL i f.eks. vindvest osv.
Sidste frist for bestilling er onsdag d. 6. september. Som vanligt skal der bestilles 5 stk. af hver artikel for at ordren køres.
Klik for at bestille på nedenstående link. Modellerne er unisex modeller og således ens for damer og herrer. http://teamservice.mbdenmark.dk/team-member-order/3h18bIt8LYRfen2Xaf1DnnJaa2cMzpDi
De bedste hilsner
Bestyrelsen