Kære cykelvenner i KBC

Her er så lidt nyt om aktiviteterne i din cykelklub for den kommende måneds tid.

Zwift og E-cykler er alle aktiverede

Efter sommerpausen er alle 4 e-cykler atter koblet på Zwift og kan bookes via hjemmesiden. 

Undgå venligst at ændre på indstillingerne i Zwift profilen. Cyklerne står i rækkefølge i rummet med Zwift-navnene 1 KBC, 2 KBC, 3 KBC og 4 KBC. Ændrer I navnene på cyklerne i Zwift er der garanti for problemer for den næste som skal logge ind og bruge cyklerne.

Sæsonafslutning søndag den 27. oktober med tapas etc.

Traditionen tro har vi sæsonafslutning, når vi skifter fra sommertid til normal tid. Vi starter derfor træning kl. 9.30 denne søndag og resten af vinteren. Efter turen vil der være lækker oste og tapas anretning fra Kit i Osteriet, med lidt drikkevarer. 

Deltagelse er gratis for KBC medlemmer, men af hensyn til indkøb skal du tilmelde dig på hjemmesiden: Sæsonafslutning

Besøg Konggaard i Vejle mandag den 4. november kl. 19, Pottemagervej 5, 7100 Vejle.

De har inviteret os til at se deres showroom i deres nye faciliteter i Vejle, hvor vi kan se alt hvad de har af tilbehør til cykling og deres highend cykler fra Factor. Desuden vil der være mulighed for at prøve og bestille vores KBC cykeltøj. Og de har lovet at have nogle kanontilbud, der kun gælder denne aften. 

Aftal eventuelt samkørsel med nogle af dine cykelkammerater. Det vil være den tidligere professionelle cykelrytter Rasmus Guldhammer der tager imod os.

Tøjprøvning onsdag den 4. december.

Udover tøjprøvning på aftenen hos Konggaard, vil der blive prøvning onsdag den 4. december - kl. 12. og kl. 19 i klubhuset. Her vil det være muligt at prøve alle de forskellige modeller, som vi har i vores KBC sortiment.

B&U Klubmesterskab:

Dato: søndag d. 6.oktober, Tid: kl. 10.00, Sted: Bøgelund (parkeringspladsen)

Vi glæder os til at afholde årets klubmesterskab for både drenge og piger i forskellige aldersgrupper. Hvis der er mindst én deltager i en given gruppe, vil vi konkurrere i flg. kategorier: U11, U13, U15, U17 og U19.

Konkurrencen vil bestå af tre discipliner, og den deltager med den bedste samlede placering kåres som vinder. Vinderen får sit navn indgraveret i den ærefulde vandrepokal, som skal overdrages til næste års klubmesterskab.

Vi har brug for frivillige til at hjælpe med afviklingen at de forskellige discipliner, herunde flagposter og tidtagning.

Efter klubmesterskabet mødes vi i klubhuset kl. 13.00, hvor klubben giver mad og drikkelse til alle deltagere, forældre og søskende.

Sidste tilmeldingsfrist til både klubmesterskab og fællesspisning er onsdag d. 2. oktober

Aflevering af lånecykler:

Efter klubmesterskab skal alle lånecykler afleveres i rengjort stand.

Undtaget er dem der skal med på BGI, de skal aflevere lånecykel i rengjort stand efter bike camp.

BGI Bike Camp for BU:

Søndag d. 13. oktober tager vi afsted på BGI Bike Camp, hvor der er 37 tilmeldt heraf er de 14 fra KBC. Det er altid godt at vide hvilke voksne der skal med, så I forældre ved hvem I kan kontakte hvis der skulle opstå et akut behov.

Anna, Chris, Simon, Jonathan, Martin, Peter, Nis, Kenneth og Hanne er de voksne der er med. Hvis I forældre har spørgsmål er I som altid meget velkommen til at ringe eller skrive til Vibeke tlf.: 30692534.

Licensløb:

De unge licensryttere kører mange cykelløb og repræsentere klubben på bedste vis. De opnår gode placeringer og enkelte har opnået podiepladser. Vi kunne godt nævne alle men det vil komme til at fylde en ret stor del af nyhedsbrevet:0)

Det er altid en stor fornøjelse at være ude til cykelløb med vores unge mennesker, de opfører sig i allerbedste sportsmandsstil.

BU Vintertræning:

Onsdag d. 23. oktober starter vi op med vintertræning fra kl. 17.00-18.30 i den lille hal ved siden af stadion på Stadion vej 30A.

Tirsdage og torsdage vil der være mulighed for E-cykling i klubben. Tilmeldinger nødvendigt for at kunne deltage.


De bedste hilsner

Bestyrelsen

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851