Kære cykelvenner i KBC

Her er så lidt nyt om de kommende aktiviteter i din cykelklub.

Sommerferie for masterne, men istur den 5. august

I Juli måned er alle masterne gået på sommerferie og der kan derfor ikke forventes master på de vanlige træningsaftener. Kom alligevel i klubben hvis du kan. Det er en god ide at holde dig i form, for i august måned er der klubaften allerede tirsdag den 5/8 kl 18 med istur til Binderup. 

KBC Klubmesterskab afholdes lørdag den 16. august kl 9.00

KBC Klubmesterskab afholdes lørdag den 16. august kl 9.00 med fælleskab, hygge og konkurrence for alle medlemmer.

Klubmesterskabet afgøres over 3 discipliner på samme dag. Bakkespurt, 200 m sprint og 9 km enkeltstart.

Dagen er for alle: ungdom, motionister hold 1-4, licensryttere og onsdagklub. Tid i de enkelte discipliner korrigeres med DCU skema. Vi runder dagen af med grillarrangement. Så sæt ❌ i kalenderen og tryk deltager i begivenheden på Facebook. Sidste tilmelding 9/8.

Vi har brug for 5-6 hjælpere på dagen til at hjælpe til enten på landevejen til afvikling af mesterskabet eller i klubben til at dække bord og passe grillen. Er du frisk og er det noget for dig så kontakt Jesper Møller-Iversen.

Grillaften for Onsdagsklubben

Onsdagsklubbens medlemmer  holder sommeraften i den dejlige Geografiske Have - den 30. juli kl. 16-20.

Pak picnickurven og tag dine kære (børn og børnebørn m.m.) med til en hyggelig aften i haven. Haven stiller grillen tilrådighed .

Vi håber I møder talstærkt op.

Børn og Unge

I skrivende stund er der fuld gang i Sommer Bike Campen på BGI Akademiet, hvor 62 unge ryttere fra 22 forskellige cykelklubber i Danmark er tilmeldt. Desværre var 2 blevet syge op til weekenden, så vi er landet på 60 unge deltager, 11 piger og 49 drenge. 

Vi har sendt 6 af vores trænere-og forældrehjælpere med til at hjælpe med at holde styr på flokken og gode sikre træningspas. Stor tak til jer fordi I altid er klar til at give en hånd med når vi kalder på jeres hjælp.

Sommerferie sommerferie sommerferie…. Selvom vi holder sommerferie fra klubtræningen må I gerne lægge cykelture op på Facebook gruppen, hvis I har lyst til at få følgeskab af en eller flere klubkammerater. 

  • Torsdag d. 31. Juli til søndag d. 3. august er der Etapeløbet Holstebro Tours  (som erstatter Randers Bike Week)
  • Vi startet træningen op igen tirsdag d. 5. august kl. 17.00-19.00.
  • Torsdag d. 21. august har vi fællesspisning i klubhuset kl. 18.30 efter træning. Signe og Tove er på madholdet.

Vi vil sige jer mange tak for en fantastisk forårs- sommersæson og ønsker jer alle en super skøn og solrig sommerferie🌞

Vi glæder os til at se jer igen i august.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851