Kære KBCere

Først og fremmest ønskes I alle et godt nytår med mange gode timer på landevejen....og nu også på e-cyklerne. Men mere om det senere i brevet

Alex Pedersen og Tour de France - foredrag den 24. februar.

Vi har fået Alex Pedersen, direktør for TdF Danmark, til at komme og fortælle om forløbet fra 2012 til d.d. med at få overtalt ASO til at starte TdF i Danmark i 2021.
 
Alex er desuden amatør verdensmester på landevej, været professionel i 4 år og spordirektør for CSC, så han har også lidt fortællinger om cykelsporten.
 
Der vil være kaffe og kage og det koster kr. 50,-, som betales ved indgangen.
 
Deltagelse kræver tilmelding og du kan melde dig til her Tilmelding TdF.

Indvielse af vores e-cykler den 4. januar

Efter en kæmpe fælles indsats fra mange gode kræfter i KBC og især nogle dygtige håndværkere fra Onsdagsklubben er vi nu klar til at indvie vores flotte e-cykelrum på lørdag den 4. januar kl. 15.00.
 
Det fejres med en lille officiel ceremoni, hvor formand Johnny vil sige et par pæne ord og vi er vært med en lun grillpølse med brød samt en øl eller vand.
 
Desuden vil der være aktivitet på cyklerne kl. 15-17. Hvis du er en af klubbens erfarne Zwift ryttere og har lyst til at vise frem og dele lidt ud af din viden, må du gerne kontakte Morten Freitag på mobil 26455547.
 
Kig forbi i ovennævnte tidsrum, hvis du er nysgerrig!

Introduktion til e-cykling

Der bliver introduktion af e-cykling den 8, 15 og 22 januar alle 3 dage fra kl. 18.30 - 20.30.
 
Medbring din cykel, korte rør, cykelsko og en varm jakke. Du får mulighed for at prøve kræfter med den senest udviklede hometrainer fra Tacx og den virtuelle cykelverden gennem programmet Zwift.
 
Vi gennemgår hvordan du monterer cyklen og starter træningsprogrammet.
 
Du får desuden en gennemgang af hvordan du booker cyklerne og til vores låsesystem.

Tøjprøvning mandag den 6. januar kl 19-20.

Husk at du kan bestille cykeltøj frem til den 12. januar. Hvis du vil prøve tøjet inden, kan du komme i klubhuset mandag den 6. januar kl 19 til 20, hvor vi har prøver på de fleste størrelser. Og samtidig sælger vi tøjet af det gamle design til 25% af nyprisen, så det er priser alle kan være med til.

Generalforsamling tirsdag den 14 januar kl 19.00

Husk at komme - der er som altid ost og rødvin efter selve generalforsamlingen, så vi kan få en snak om sæsonen der er gået og den der er forude. Den afholdes i Kvarterhuset, på Junghansvej 212 i Kolding.
 
Af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig på https://www.kbcm.dk/cms/EventOverviewList.aspx

Førstehjælp kursus lørdag den 18. januar.

Der er stadig ledige pladser på kurset. Så hvis du har tid og lyst, så meld dig til - det giver en tryghed at have gennemført, hvis vi kommer ud for et uheld på cyklen eller i trafikken i al almindelighed. Du kan tilmelde dig her https://www.kbcm.dk/cms/EventOverviewList.aspx
 
Vi ønsker alle et Godt Nytår og glæder os til at se dig cyklen igen, i den nye sæson der ligger foran os.
Bestyrelsen



Klik her http://www.kbcm.dk for at besøge vores hjemmeside.

Seneste nyt

Kommende events

Kolding Bicycle Club

Bramdrupskovvej 40

6000

Kolding

Tlf. 30202851