Kære KBC ryttere
Så sker det. Sæsonen starter og vi har allerede haft de første forårsdag.
Kontingent 2019
Du vil i løbet af marts modtage en e-mail angående kontingentbetaling. I mailen vil der være et link som går direkte til betaling. Følg det, frem med kreditkortet, og så er den på plads.
Tilmelding sæsonstart søndag den 31. marts kl 9.00
Så skal vi have de korte bukser og trøjer frem igen. Vi starter sammen med skiftet til sommertid og starter kl 9.00 og når vi kommer tilbage til Bøgelund kl 11.30 er der dejlig varm suppe. Det plejer at være super hyggeligt. For deltagelse vil vi bede dig melde dig til her
Tilmelding. Så ved vi hvor meget vi skal købe ind og så vi forhåbentlig ikke løber tør for brød og kødboller i år.
Cykeltøj
Det bestilte cykeltøj forventes at blive leveret i slutningen af marts, så det er også klar til sæsonstarten.
Masterordning 2019
Bestyrelsen vil gerne afvikle organiseret træning for alle klubbens hold.
Vi har i tidligere haft succes med 3-4 mastere per hold, som i fællesskab planlægger træningerne (ruter og indhold - tirsdage, torsdage og søndage) samt sørger for, at vi opfører os hensigtsmæssigt på vejene og fordeler arbejdsbyrden mellem sig. Du kan læse mere om det at være master her:
Masterordning
Derfor vil vi gerne opfordre både tidligere mastere og andre erfarne ryttere, der har interesse i at bedrage til dette, til at kontakte Morten Freitag (SMS 26455547 eller email
mortenfreitag@live.dk) samt at I sætter et kryds i kalenderen TORSDAG DEN 28. MARST KL. 19 til et kort opstarts-/planlægningsmøde i klublokalet (fælles opstart - herefter opdeling i hold).
Som erkendtlighed for indsatsen hen over sæsonen vil du som master med mere end 10 træninger på din samvittighed modtage et tilskud til cykelvedligeholdelse på 1.000,- kr.
Landevejscykling for kvinder - Introdag
Søndag d. 7. april kl. 13.00 – 16.00 afholder Kolding Bicycle Club introdag for kvinder ved klubhuset Bøgelund, Bramdrupskovvej 40, 6000 Kolding. Dagen byder på inspiration til, hvordan man som kvindelig nybegynder kommer godt i gang med landevejscykling, og herigennem bliver en del af det ganske særlige fællesskab på et kvindehold.
Alle er velkomne og det er gratis og helt uforpligtende at møde op til introdagen d. 7. april og høre mere om og blive inspireret til landevejscykling. Så har du en nabo, en bekendt, eller måske din kone/kæreste kunne tænke sig at høre mere om cykling i KBC, så læs mere her og inviter dem med:
Introdag for kvinder
KBC Klubmesterskab 2019
I lighed med de seneste år arrangeres der klubmesterskab i sæsonen 2019. Vi forsøger i år med tredje tirsdag i månederne maj (21.), juni (18.), august (20.) og september (19.) med kategorierne bakkespurt, criterium, enkeltstart og sprint. Alle er velkomme og der køres forsat med DGI's alderkorrektion.
Poul Erik Bech løbet 2019
Årets Poul Erik Bech-cykelløb afholdes i år lørdag den 10. august - igen på vores rute startende ved Køreteknisk Anlæg i Seest. Vi får igen brug for mange hænder og der er mange forskellige opgaver
Overvej om du kan give klubben en hånd fredag den 9. aug. kl. 17-20 med opstilling eller lørdag kl. 8-13 eller kl. 13-18 med selve afviklingen eller oprydning og få clearet med familien og booket kalenderen.
Tour de France
Ja, det skal jo lige med
. Læg allerede nu den 4.-5.-6. juli 2021 ind i kalenderen – der bliver fest i Danmark og forhåbentlig også i Kolding.
De bedste hilsner
Bestyrelsen