Er du klar til en stor cykeludfordring for 2020 eller vil du gerne give cykelsæsonen et godt skud, som holder hele sæsonen, så er Camp Calpe lige noget for dig uanset hvad du skal cykle resten af cykelåret. De professionelle bruger området fra januar til marts/april da området byder på rigtig gode og forskellige sværhedsgrader på de forskellige ruter.
 
Calpe ligger på den spanske østkyst 70 km fra lufthavnen i Alicante, hvor vi lander. Vejret er stort set altid godt og ikke mindst i april/maj, er det perfekt cykelvejr (omkring 25 grader).
 
Ove Kristensen tænker på at arrangere en tur til Calpe i Spanien i samarbejde med Bikeriders.dk. Kom til informationsmøde om turen, hvor du kan høre mere om hvordan en sådan tur ville kunne forløbe og tilpasses vores ønsker.